Branchesammenligning: Sådan sammenligner du strukturer på tværs af danske brancher

Hvad sammenligningen skal kunne svare på

Formålet med en branchesammenligning er ikke at rangere brancher efter navn eller størrelse. Det handler om at sammenligne de strukturer, der driver resultater og risici. Derfor bør du først beslutte, om sammenligningen skal belyse marked, digitalisering, arbejdskraft eller organisering. Det afgør, hvilke parametre der er relevante, og hvad læseren skal kunne beslutte ud fra analysen.

Dansk Erhvervs brancheoversigt viser spændvidden: Organisationen repræsenterer blandt andet handel, digital handel, klima/energi/miljø, velfærd & samfund, digitalisering/teknologi/tele, turisme/kultur/oplevelse, sundhed & life science, rådgivning, medier & kreative erhverv, finans & forsikring, transport, forsvar, byggeri og service. Når områderne er så forskellige, må du på forhånd definere, hvad der skal måles, og hvorfor.

Afgræns brancher, så de kan sammenlignes

En branchesammenligning står og falder med afgrænsningen. Dansk Erhvervs brancheoversigt viser, at danske brancher spænder fra handel, service og byggeri til sundhed, transport og finans. Sammenligner du for bredt, blander du virksomheder med vidt forskellige forretningsmodeller. Afgrænser du for snævert, mister du det strukturelle perspektiv.

Vælg derfor en branchedefinition, der matcher beslutningen. Overvej, om du vil følge en officiel brancheinddeling, en interesseorganisations inddeling eller din egen gruppering. Dansk Erhvervs oversigt kan inspirere til at gruppere virksomheder i områder som handel, digital handel, rådgivning, transport, sundhed og finans. Uanset valget bør du dokumentere afgrænsningen, fordi den styrer resten af analysen.

Start med antal virksomheder og koncernstruktur

Før du sammenligner dybere, er en grundprofil af hver branche nyttig. Danmarks Statistik opgør firmaer og koncerner og viser, hvor mange firmaer der indgår i hver branche. Den opgørelse kan bruges til at sammenligne antallet af firmaer på tværs af brancher.

En grundprofil bør mindst indeholde antal virksomheder, fordeling mellem små og store enheder samt oplysning om, hvorvidt branchen domineres af enkeltmandsvirksomheder eller koncerner. Når grundprofilen er på plads, ved du, om det giver mening at sammenligne branchen på eksempelvis databrug, løn eller markedsorganisering.

Sammenlign databrug og digitaliseringsniveau

Dansk Erhvervs undersøgelse fra april 2024 viser, at mere end 4 ud af 5 medlemsvirksomheder i dag bruger interne data, mens kun 2 ud af 5 bruger data fra offentlige kilder. Blandt de virksomheder, der bruger data, får 83 pct. data fra interne kilder, og kun 42 pct. bruger offentlige kilder som Danmarks Statistik og CVR. Undersøgelsen peger også på, at større virksomheder er bedre til at inddrage flere datakilder: Alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere, der bruger data, får data fra interne kilder, mens 57 pct. får data fra offentlige kilder. Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere bruger 70 pct. interne data, og kun 32 pct. får data fra offentlige kilder.

Brugen varierer mellem brancher. Sundhed, velfærd og civilsamfund er den branche, hvor flest virksomheder bruger offentligt data. IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både internt og offentligt data. Turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under gennemsnittet for begge typer data.

En tidligere undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 37 pct. af iværksættere mener, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre deres virksomheder mere innovative. Analysen fremhæver samtidig et paradoks: FN udnævnte i 2018 Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering, men en OECD-undersøgelse fra 2019 placerede Danmark som nr. 27 ud af 32 lande, når det gælder om at åbne og nyttegøre offentlige data. Derfor er databrug en relevant parameter, når du sammenligner digitaliseringsniveau på tværs af brancher.

Udfordringer ved brug af offentlige data i danske virksomheder

Digitaliseringsniveau og databrug – sammenligning mellem virksomhedsstørrelse

Sæt arbejdskraft, løn og produktivitet på samme akse

Arbejdskraft, løn og produktivitet hænger sammen, men betyder forskellige ting alt efter branchens struktur. En analyse af lønstigningen i dansk industri i 2023 beskriver, at industrien det år stod over for en kompleks blanding af inflation, produktionsudfordringer og ændrede arbejdsvilkår. Lønstigningen blev derfor ikke kun et spørgsmål om kompensation, men også et centralt element i konkurrencedygtighed, innovation og langsigtede investeringer.

Analysen peger på sektorvise forskelle: Fremstilling og maskinproduktion oplevede ofte behov for mere målrettede lønforhøjelser end visse serviceorienterede underområder. Lønudviklingen varierede ikke kun med virksomhedsstørrelse og geografi, men også med teknologisk modenhed, arbejdskraftens sammensætning og overenskomstbetingelser. Virksomheder, der havde investeret i digitalisering og automatisering, havde mere fleksibilitet i lønrammerne, mens brancher med stramme arbejdsgiverfrie aftaler måtte balancere kompensation med andre incitamenter som kompetenceudvikling og bedre arbejdsvilkår.

Når du sammenligner på tværs af brancher, bør du derfor se på lønudvikling, inflation, produktivitetshensyn, automatiseringsgrad og overenskomstforhold samlet. Samme procentsats kan betyde vidt forskellige ting for en kapitaltung produktionsvirksomhed og en servicevirksomhed med høj arbejdskraftintensitet.

Kortlæg markedsstruktur og brancheorganisering

Markedsstruktur og brancheorganisering er tæt forbundet. I analysen 'Brancheorganisationers aktiviteter og placering i forhold til konkurrencen i Danmark' har KFST undersøgt sammenhænge mellem centrale strukturelle markedsfaktorer og brancheorganisationernes aktiviteter. Kilden beskriver blandt andet, at brancher er meget forskellige.

Dansk Industri repræsenterer en række branchefællesskaber. Et konkret eksempel er DI Byggeri, som er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Den type fællesskaber kan påvirke både konkurrence og samarbejde i branchen.

Når du kortlægger markedsstrukturen, bør du undersøge, hvor mange aktører der er, hvor organiseret branchen er, og hvilke fællesskaber der findes. Det giver et billede af, om branchen er præget af få store aktører, mange små, eller stærke fællesorganisationer.

Fyld hullerne med egne undersøgelser

Offentlige data og branchestatistikker kommer ikke altid tæt nok på de strukturer, du vil sammenligne. Derfor kan det være nødvendigt at supplere med spørgeskemaer, paneler og kvalitative interviews. Analyse Danmark giver gennem Nordic Research Alliance adgang til mere end 120.000 panelmedlemmer i de nordiske lande og tilbyder blandt andet kunde- og medlemspaneler, holdnings- og opinionsundersøgelser samt indsigt i købsadfærd, prissætning og feedback.

Sådanne undersøgelser kan belyse forhold, som registerdata ikke fanger: holdninger, adfærd, beslutningsprocesser og oplevede barrierer. Analyse Danmark har gennemført opgaver for en lang række danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner og har blandt andet arbejdet for Dansk Industri og Realdania. Det viser, at panel- og spørgeskemadata kan bruges på tværs af brancher, når de kombineres med offentlig statistik.

Byg en sammenligningsmatrix med vægte

Omsæt de valgte parametre til en matrix, hvor hver branche scores på eksempelvis størrelse, databrug, arbejdskraftomkostninger, markedsorganisering og digitalisering. Pointen er ikke at sammenligne uens størrelser direkte, men at normalisere dem, så de kan læses på samme skala.

Normalisering kan ske ved at indeksere hver parameter, så den går fra 0 til 100, eller ved at bruge z-scores. Vægte afgør, hvor meget hver parameter betyder for den beslutning, du står over for. Hvis digitalisering er det centrale, får databrug og digitaliseringsniveau højere vægt end eksempelvis markedsorganisering.

Matrixen bør vise både score og bagvedliggende data, så læseren kan se, hvad der driver resultatet. Den bør også indeholde en kolonne med datakilde og usikkerhed, så det er tydeligt, om en score bygger på registerdata, undersøgelser eller skøn.

Trin for trin til en struktureret branchesammenligning

Læs forskellene som strategiske signaler

Resultatet af branchesammenligningen er ikke en rangliste, hvor én branche er facit. Danske brancher er strukturelt forskellige, og forskellene er i sig selv strategiske signaler. De kan bruges til at prioritere indsatser, målrette analyser og forstå, hvor en virksomhed eller organisation bør sætte ind.

Hvis en branche scorer lavt på databrug, kan det pege på et potentiale for bedre beslutningsgrundlag. Hvis en branche har høje arbejdskraftomkostninger og lav automatisering, kan det pege på behov for teknologiinvesteringer eller kompetenceudvikling. Hvis markedsorganiseringen er stærk, kan det påvirke både konkurrence og samarbejdsmuligheder.

Brug derfor sammenligningen til at stille skarpere spørgsmål: Hvor adskiller brancherne sig? Hvad betyder forskellene for vores beslutning? Og hvilke data mangler vi for at kunne konkludere? Det giver en sammenligning, der er handlingsorienteret frem for blot beskrivende.