Branchesammenligning

Sådan bruger du Danmarks Statistiks branchedata til sammenligning

Danmarks Statistiks erhvervsdata rummer en bred vifte af data om brancher og om danske virksomheders størrelse, placering, regnskaber og beskæftigelse.

Forstå hvad branchedata fra Danmarks Statistik dækker

Danmarks Statistiks erhvervsdata rummer en bred vifte af data om brancher og om danske virksomheders størrelse, placering, regnskaber og beskæftigelse. De dimensioner muliggør sammenligning: branchen afgrænser aktiviteten, størrelse og virksomhedsform sikrer nogenlunde ensartede enheder, og placeringen viser geografiske forskelle.

Virksomhedernes indberetninger er grundlaget. Dansk lovgivning hjemler Danmarks Statistiks indsamling af nødvendige oplysninger fra virksomheder til lovbestemt statistik, så begreber og indberetningskrav er fastlagt på forhånd. Den faste begrebsramme er en forudsætning for at kunne stille tal for forskellige virksomheder, brancher og år side om side.

Find de rigtige tabeller i Statistikbanken

Begynd under emnet Firmaer og koncerner på dst.dk. Derfra kan du søge videre i Statistikbanken og finde mere detaljerede tal om fx branche, region, virksomhedsform og firma/koncernstørrelse.

I Statistikbanken vælger du en tabel og tilpasser udtrækket til din sammenligning ved at sætte de variable, du vil bryde tallene på: branche, region, størrelsesklasse og periode. Tabellen FIKS44 indeholder oplysningen "Salg i alt", som kan bruges som udtryk for branchens omsætning. Notér tabelnummer, variabelliste og enhed, så du kan gentage præcis samme udtræk senere eller på et andet geografisk niveau.

Opstil en sammenligning på branche, størrelse og geografi

Afklar først, hvad forskellen skal forklares på. Skal du sammenligne regioner, holdes branchen fast og der brydes på region. Skal du sammenligne virksomhedsstørrelser, holdes branche og region fast og der brydes på størrelse. Skal du sammenligne virksomhedsformer, holdes branche, geografi og størrelse fast og der brydes på virksomhedsform.

Grunden til at holde de øvrige dimensioner fast er, at forskelle ellers kan skyldes en anden sammensætning af populationen — fx at én region rummer flere store virksomheder end en anden, eller at en virksomhedsform er overrepræsenteret i bestemte størrelsesklasser. Danmarks Statistiks tabeller giver mulighed for at krydse netop branche, region, virksomhedsform og firma/koncernstørrelse, så du kan isolere én dimension ad gangen.

Kontrollér samtidig, om tabellen opgør virksomheder eller firmaer/koncerner. En koncern kan omfatte flere virksomheder, så et tal på koncernniveau og et tal på virksomhedsniveau beskriver ikke den samme population, og de kan derfor ikke uden videre stilles over for hinanden.

Checkliste: Sådan opstiller du en gyldig sammenligning med branchedata

  • Hold alle andre dimensioner fast (branche, geografi, størrelse)Sikrer, at forskelle skyldes kun den én variabel du undersøger.
  • Kontroller, om tal opgøres på virksomheds- eller koncernniveauKoncerne kan omfatte flere virksomheder – ikke direkte sammenlignelige.
  • Brug samme tabel, branchekode og periodeafgrænsningGaranterer sammenlignelighed over tid og mellem grupper.
  • Gå tilbage til dokumentationen før konklusionForstår du datagrundlaget, forstår du resultaterne bedre.

Brug nøgletal som salg, omsætning og beskæftigelse

Søger du efter en branche i Statistikbankens tabel FIKS44, er "Salg i alt" et udtryk for branchens omsætning. Det giver et samlet beløb for branchen, som du kan bruge både som størrelsesmål og som nævner, når du senere skal beregne andele.

Beskæftigelsesoplysninger og regnskabsdata ligger i Danmarks Statistiks erhvervsdata. Kombinerer du et salgs- eller omsætningsbeløb med antallet af beskæftigede i samme brancheafgrænsning og periode, får du et nøgletal pr. beskæftiget, som kan sammenlignes på tværs af fx regioner eller størrelsesklasser.

Hold nøgletallenes definitioner og opgørelsesniveau konstante, når du sammenligner over tid eller mellem grupper: samme tabel, samme branchekode, samme geografiske niveau og samme periodeafgrænsning.

Beregn markedets størrelse og markedsandele

En markedsandel er andelen i procent af det totale salg af et givet produkt, brand, serviceydelse eller vare. Den refererer til forholdet mellem afsætningen af en virksomheds vare og den samlede omsætning af varen på et givet geografisk marked, fx et land. Konkret: divider virksomhedens afsætning med den samlede omsætning på markedet.

Til nævneren kan du bruge "Salg i alt" fra FIKS44, hvis branchen i tabellen svarer til det marked, du undersøger. Gør den ikke det, kan du være heldig at finde oplysninger om markedets størrelse i færdige rapporter eller hos brancheorganisationer; ellers kan du selv beregne salget af en bestemt vare i Danmark efter vejledningen fra Danmarks Statistik.

Når Danmarks Statistiks brancheinddeling er for grov i forhold til det marked, du skal belyse, kan du supplere med markedsdatabaser. Ifølge Business Data-guiden fra SDU er Passport og GlobalData Explorer de centrale databaser, når det drejer sig om at finde oplysninger om brancher i Danmark og udlandet. Passport indeholder bl.a. statistik for market size, brand share og company share, GlobalData Explorer rummer bl.a. SWOT-, Five forces- og PESTLE-analyser, og Statista er en statistikportal.

Eksempel: Sammenlign it-sikkerhed på tværs af virksomhedsstørrelser

DI Digital gennemgik 18. januar 2023 Danmarks Statistiks tal om it-sikkerhed i de helt små virksomheder og sammenlignede 2019 med 2022. Ifølge gennemgangen var mikrovirksomhederne dårligere stillet i 2022 end i 2019 på 7 ud af 10 af de målte sikkerhedsforanstaltninger, og benyttelsen af adgangskontrol til virksomhedens netværk og kryptering af data var faldet med næsten 10 % fra 2019 til 2022. Over halvdelen af de danske mikrovirksomheder havde ingen dokumentation for it-sikkerhedstiltag, og i 2022 havde kun 47 % af alle mikrovirksomheder dokumentation om it-sikkerhed.

Størrelse ser ud til at hænge sammen med sikkerhedsniveauet. Ifølge samme gennemgang brugte 9 ud af 10 af de største virksomheder med minimum 250 ansatte frivillig træning i at dygtiggøre og bevidstgøre de ansatte om digital sikkerhed, og 75 % af de største virksomheder stillede krav om obligatorisk træning i it-sikkerhed og medarbejdernes rolle og ansvar. Blandt små virksomheder med 5-9 ansatte sendte kun 29 % af virksomhederne deres ansatte på kurser om it-sikkerhed. 4 ud af 5 mikrovirksomheder sørgede i 2022 for backup af deres data samt systematisk gennemførelse af opdatering af software.

Når du selv laver denne type sammenligning, er der to forhold at holde styr på. For det første, at det kun var anden gang, Danmarks Statistik undersøgte, hvordan de helt små virksomheder arbejder med it-sikkerhed — en kort tidsserie giver et skrøbeligt grundlag for at tale om udvikling. For det andet, at du sammenligner samme størrelsesklasse og samme foranstaltning i begge år, så et fald i én foranstaltning ikke forveksles med et fald i det samlede sikkerhedsniveau.

Sammenligning af it-sikkerhed i danske virksomheder efter størrelse (2022)

  • Mikrovirksomheder (1-4 ansatte)47 %
  • Små virksomheder (5-9 ansatte)29 %
  • Store virksomheder (≥250 ansatte)75 %

Nøgletal for it-sikkerhed i mikrovirksomheder (2022)

  • Andel med dokumentation for it-sikkerhed — 47 %

Udvikling i it-sikkerhed i mikrovirksomheder: 2019 vs. 2022

  • Dokumentation for it-sikkerhedstiltag — 47 % i 2022 (op imod ukendt niveau i 2019)

Tolk forskelle med blik for datadækning og usikkerhed

Virksomhedsoverblikket er baseret på tilgængelige data, og en forståelse af datagrundlaget kan give dig som bruger en bedre forståelse af, hvorfor resultaterne ser ud som de gør. Gå derfor tilbage til tabellens dokumentation, før du konkluderer på en forskel: hvilke enheder indgår, hvilken brancheinddeling og størrelsesklasse er brugt, og hvilken periode dækker tallet?

Er oplysningen indsamlet ved indberetning, bygger den på de oplysninger, virksomhederne har pligt til at levere inden for den lovbestemte statistik. Er tallet i stedet baseret på en stikprøveundersøgelse, er der en statistisk usikkerhed på resultatet, som er større for små grupper — fx en enkelt region kombineret med en snæver størrelsesklasse — end for hovedtal på landsplan. Ændrede spørgsmålsformuleringer eller ændret brancheinddeling mellem to år kan også give udsving, der ikke afspejler en reel ændring i virksomhedernes adfærd.

Fordele og ulemper ved at bruge Danmarks Statistiks branchedata til sammenligning

  • FordeleStandardiserede begreber og indberetningskrav gør sammenligning mellem år og regioner mulig.
  • FordeleOpførsel i færdige tabeller er baseret på lovbestemt indberetning fra virksomheder – høj kvalitet.
  • UlemperData kan være baseret på stikprøveundersøgelser – usikkerhed er større for små grupper.
  • UlemperÆndringer i spørgsmålsformulering eller branchekoder mellem år kan skabe falske tendenser.

Få adgang til mere detaljerede erhvervsdata

Rækker Statistikbankens offentliggjorte tabeller ikke til din analyse, har Danmarks Statistik ordninger med adgang til erhvervsdata til forskning via ansøgning. Erhvervsdatasættene kan derfor bruges til sammenligninger på et mere detaljeret niveau, end de færdige tabeller giver.

To registerbaserede kilder kan indgå som supplerende sammenligningsgrundlag: data fra Erhvervsregister og Firmastatistikken, som er nærmere dokumenteret på Danmarks Statistiks hjemmeside. Kontrollér i dokumentationen, hvilken enhedstype datasættet opgør (virksomhed eller firma/koncern), hvilken brancheinddeling der bruges, og hvilken periode datasættet dækker.

Mere fra Branchesammenligning

Branchesammenligning

Hvilke strukturelle kendetegn kan sammenlignes på tværs af brancher?

Strukturelle kendetegn er forhold ved en branche, der kan opgøres eller beskrives efter samme skabelon på tværs af brancher: gennemsnitlig virksomhedsstørrelse i fuldtidsansatte,…

Rapportgennemgang

Rapportgennemgang: Sådan vurderer du sammenligninger i brancherapporter

Før du tolker en forskel, skal du fastslå, hvad der tælles.