Hvilke strukturelle kendetegn kan sammenlignes på tværs af brancher?

Strukturelle kendetegn: hvad kan sammenlignes?

Strukturelle kendetegn er forhold ved en branche, der kan opgøres eller beskrives efter samme skabelon på tværs af brancher: gennemsnitlig virksomhedsstørrelse i fuldtidsansatte, arbejdskraftintensitet, administrationsandel, graden af formaliseret værdikædesamarbejde og fælles standarder, miljø- og ressourceaftryk samt eksponering mod handelspolitik, geopolitik og cyberrisici. Det er disse kendetegn – ikke branchens produkter – der gør brancher sammenlignelige.

Sammenligningen afhænger af, at opgørelsesmetoden er ens. AE's analyse af administrative medarbejdere bygger på data og opgørelser fra Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finansministeriet og bruger samme definition af administrative medarbejdere som DA's analyse fra 24. oktober 2024, der igen ligger tæt op ad Finansministeriets afgrænsning. Definitionen er bred og omfatter bl.a. ledelses- og rådgivningsfunktioner, juridisk arbejde, jobformidling, skattemedarbejdere, sekretærer og forskningsarbejde. At metoden ikke er ligegyldig, ses i AE's eget resultat: forskellen i administrationsandel mellem private virksomheder og det offentlige opgøres til mellem 39 og 70 procent alt efter opgørelsesmetode.

Også virksomhedsstørrelse kræver, at grundlaget for tallet angives. DI – Dansk Byggeris opgørelse af antal virksomheder og fuldtidsansatte i bygge- og anlægsbranchen bygger på nye tal fra Danmarks Statistik, og Danmarks Statistik er den gennemgående kilde til branchestatistik for byggeri og anlæg. En sammenligning bør derfor mindst fastlåse, hvilken enhed der tælles (virksomheder, fuldtidsansatte eller årsværk), hvilken periode der opgøres for, og hvilken afgrænsning af branchen og af jobfunktioner der anvendes.

Virksomhedsstørrelse og arbejdskraftintensitet

En bygge- og anlægsvirksomhed havde i 2017 i gennemsnit 4,2 fuldtidsansatte, mens gennemsnittet på tværs af alle erhverv var 7,1. Branchen ligger dermed markant under gennemsnittet målt i ansatte pr. virksomhed. Det er et af de mest direkte sammenligningspunkter mellem brancher, fordi begge tal er opgjort i samme enhed – fuldtidsansatte pr. virksomhed – af Danmarks Statistik.

Udviklingen trækker i to retninger, som begge er strukturelle. Antallet af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen var 32.644 i 2017, en stigning på 671 virksomheder eller to procent i forhold til året før; siden 2013, hvor antallet var på sit laveste efter kriseårene, var antallet steget med seks procent mod fem procent på tværs af alle brancher. Samtidig blev den enkelte virksomhed større: i 2010 havde en gennemsnitlig bygge- og anlægsvirksomhed 3,7 fuldtidsansatte, i 2017 4,2 – en halv fuldtidsansat mere på syv år – mens antallet af fuldtidsansatte i en gennemsnitlig virksomhed på tværs af alle brancher faldt en smule i samme periode.

Økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard peger på, at branchen er relativt arbejdskraftintensiv, og at fremgangen i beskæftigelsen er fulgt af flere virksomheder. Kombinationen – mange relativt små enheder og høj arbejdskraftintensitet – er i sig selv et strukturelt kendetegn, man kan stille op mod brancher med få, store enheder. Forskellen betyder noget for, hvordan faste opgaver som ledelse, administration, HR, indkøb og digitalisering kan bæres: i en branche med få ansatte pr. enhed skal den slags funktioner deles på få medarbejdere, købes ude eller løftes i fællesskab, mens en branche med større gennemsnitsenheder kan have dedikerede funktioner internt. Skal brancher sammenlignes på dette punkt, bør man både se på gennemsnitlig enhedsstørrelse og på, hvordan de ikke-produktive funktioner er organiseret.

Administrationsandel og organisering

Administrationsandelen kan opgøres ens i alle dele af økonomien og er derfor et brugbart strukturelt sammenligningspunkt. I det offentlige er 18 ud af 100 medarbejdere administrative, mens det i private virksomheder er mellem 25 og 31 ud af 100. Det svarer til mellem 39 og 70 procent højere administrationsandel i den private sektor end i den offentlige, afhængigt af opgørelsesmetoden, og mønsteret har været omtrent det samme fra 2010 til 2023.

Udviklingen er ikke ens i hele den offentlige sektor. Andelen af administrative medarbejdere i det offentlige har været omtrent uændret siden 2016, men det dækker ifølge AE over en stigning på det statslige område og et fald i kommuner og regioner. Senioranalytiker Gustav Elias Dahl forklarer stigningen i staten med bl.a. styrkelsen af skatteområdet, klima- og energiområdet samt oprustningen af det danske forsvar og peger på en stort set tilsvarende reduktion i kommuner og regioner i samme periode.

En sammenligning mellem sektorer bør tage højde for, at opgaverne ikke er de samme. Private virksomheder udfører ofte en anden type opgaver end den offentlige sektor og er underlagt forskellig lovgivning og regulering. Ser man isoleret på velfærdsområder, hvor både private og offentlige aktører udbyder ydelsen, fylder administrative medarbejdere mindst lige så meget i private virksomheder som i det offentlige. Som perspektiv på det samlede niveau viser en opgørelse fra Verdensbanken, at Danmark har den næstmest effektive offentlige sektor blandt 40 lande. Dahl tilføjer, at der heller ikke – sammenlignet med erhvervslivet eller med offentlige sektorer i nabolandene – er tegn på, at den offentlige administration i Danmark ligger i den høje ende.

Administrationsandel i private virksomheder vs. det offentlige

Forskel i administrationsorganisation: private vs. offentlige virksomheder

Værdikædesamarbejde og fælles standarder

Graden af kollektiv organisering er et strukturelt kendetegn, der kan beskrives med konkrete tal. I Byggeriets Handletank for Bæredygtighed har 57 virksomheder, 5 brancheorganisationer, 1 videnscenter og 130 branchefagfolk fra bygge- og anlægsbranchen engageret sig. Arbejdet er organiseret i otte arbejdsgrupper, der hver især undersøger, analyserer og prioriterer konkrete handlinger, som vurderes at være de skridt, branchen på nuværende tidspunkt bør tage. Formålet er, at branchen skal samarbejde om at udvikle åbne eller fælles værktøjer, standarder og digitale arbejdsmetoder, der opfylder fremtidens behov.

Handletanken er et eksempel på en samarbejdsstruktur, der rækker på tværs af værdikæden. Styregruppen består af administrerende direktører fra bl.a. Aarsleff Holding A/S, Rambøll Danmark A/S, COWI A/S, MT Højgaard Holding A/S, Kemp & Lauritzen A/S og Jeudan samt arkitektvirksomheder og CRH Concrete A/S og Domea.dk. Arbejdet tager udgangspunkt i branchens indspil til regeringens klimapartnerskaber, som i 2020 udgav konkrete anbefalinger. Det er de samme fire parametre – hvem der deltager, hvor mange arbejdsgrupper der er nedsat, om der produceres åbne eller fælles værktøjer og standarder, og om digitale arbejdsmetoder indgår – man kan måle andre branchers innovations- og standardiseringsarbejde på.

Vil man vurdere, hvor bredt et sådant samarbejde favner, kan antallet af deltagende virksomheder stilles op mod branchens samlede virksomhedsantal. Danmarks Statistiks opgørelse over virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kan bruges som målestok; den viste 32.644 virksomheder i 2017. Sammenligningen kræver, at man noterer årstal for begge opgørelser, da de ikke nødvendigvis dækker samme periode.

Miljø- og ressourceintensitet

Ressourceaftryk og udledning kan bruges som strukturelt sammenligningspunkt, når der findes opgørelser for branchen. I Danske Arkitektvirksomheders omtale af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed beskrives bygge- og anlægssektoren som en sektor med en CO2-udledning på 30 procent og som årlig forbruger af 40 procent af verdens råmaterialer. Ifølge omtalen er det på den baggrund, at det i særlig grad påhviler bygge- og anlægsbranchen at finde en ny vej frem.

Netop fordi bygge- og anlægsbranchen er ressource- og klimatung, er det også her, de fælles mål er formuleret: at mindske CO2-udledning, spild og forurening samt at øge cirkularitet og biodiversitet. Det giver to konkrete sammenligningsparametre på tværs af brancher – hvor stor en andel af en given udledning eller ressourceanvendelse branchen står for, og hvilke reduktionsmål branchen selv har sat. Sidstnævnte kræver, at man læser den enkelte opgørelses afgrænsning, da andele af CO2-udledning kan opgøres for forskellige geografiske og sektormæssige afgrænsninger, og tal på tværs af afgrænsninger derfor ikke uden videre kan stables direkte på hinanden.

Ressourceforbrug i bygge- og anlægsbranchen

Eksponering for global usikkerhed og cyberrisici

Risikoprofil og robusthed er strukturelle kendetegn, der varierer systematisk mellem brancher. I Finansiel stabilitet nr. 13 fra 3. juni 2025 peger Nationalbanken på, at de finansielle markeder har været præget af store udsving som følge af højere amerikanske toldsatser og usikkerhed om udsigterne for den globale økonomi, og at en tilbagegang i den globale handel og den økonomiske vækst også vil påvirke danske virksomheder og husholdninger. Brancher kan dermed sammenlignes på, hvor eksponerede de er for handelskonflikter og geopolitisk risiko – fx via eksportmarkeder, leverandørkæder og afhængighed af international efterspørgsel.

Robustheden over for de samme risici er opgjort forskelligt. Nationalbanken vurderer, at bankerne er i en god position til at håndtere eventuelle tab forbundet med handelskonfliktens effekter på dansk økonomi, dels på grund af den aktuelt høje indtjening, dels på grund af den finansielle regulering, som siden finanskrisen har styrket bankernes robusthed. Nationalbanken peger samtidig på, at den geopolitiske situation fortsat påvirker cybertruslen, og understreger vigtigheden af at fortsætte arbejdet med at styrke cyberrobustheden i den finansielle sektor. For en sammenligning på tværs af brancher betyder det, at man kan stille tre spørgsmål med samme skabelon: hvor eksponeret er branchen for handels- og geopolitisk risiko, hvor stærk er kapital- og indtjeningsmæssig robusthed til at absorbere tab, og hvor langt er branchen i arbejdet med cyberrobusthed.

Sådan sammenligner du brancher uden at overse konteksten

De kendetegn, der kan stilles op side om side, er: gennemsnitlig virksomhedsstørrelse målt i fuldtidsansatte, arbejdskraftintensitet, administrationsandel, antal deltagere og arbejdsgrupper i formaliserede værdikædesamarbejder, om der udvikles åbne eller fælles værktøjer og standarder, ressource- og udledningsaftryk samt eksponering for handelskonflikter, geopolitik og cyberrisici.

Fire forbehold bør følge tallene: Opgørelsesmetoden skal være den samme, før tallene er sammenlignelige. Brancher og sektorer udfører ikke de samme opgaver og er ikke underlagt samme lovgivning og regulering. Markedsvilkårene skal med, da en branche med mange små enheder har andre betingelser for at bære faste funktioner end en branche med store gennemsnitsenheder. Og tidspunktet skal angives, da struktur ændrer sig, og opgørelser kan dække forskellige perioder. Bruges tallene som ranglister uden disse forbehold, måler de ikke struktur, men forskelle i opgaver, regulering og marked.

Sammenligning af strukturelle kendetegn mellem brancher