CVR og regnskabsstatistik som grundlag for markedsafgrænsning

Hvorfor CVR og regnskabsstatistik kan bruges til markedsafgrænsning

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) drives af Erhvervsstyrelsen og er det officielle register over danske virksomheder. Det indeholder stamdata, ledelse, statusmarkeringer og branchekoder plus links til indberettede dokumenter. Hvert CVR-nummer er unikt og identificerer virksomheden i officielle sammenhænge. Data opdateres løbende og er gratis at tilgå. Dermed får man en fast referenceramme for, hvilke enheder der skal med i en markedsanalyse.

Regnskabsstatistikken er en anden datakilde. Her indberetter virksomheder detaljerede poster fra resultatopgørelsen, balancen og årets investeringer. Store koncerner skal desuden indberette interne transaktioner mellem udvalgte selskaber i koncernen. Tallene kommer derfor i en ensartet struktur i stedet for som enkeltstående PDF-filer, der skal fortolkes hver for sig.

Ifølge Danmarks Statistik bruges statistikken i Danmark og EU til analyser, politiske beslutninger, reguleringer og støtteordninger; den indgår også i nationalregnskabet. Erhvervsstyrelsen giver officiel adgang til indberettede årsrapporter og regnskabstal i struktureret form (XBRL/årsrapporter). Det gør det muligt at hente historik og nøgletal systematisk i stedet for at læse enkeltregnskaber manuelt.

CVR som første afgrænsning af virksomheder og brancher

Første afgrænsning er at filtrere virksomhedspopulationen på de registrerede stamdata. Branchekoden grupperer virksomheder efter aktivitet og er det mest direkte udgangspunkt for at trække en ramme om et marked. Selskabsformen angiver, hvilken organisatorisk og regnskabsmæssig kategori virksomheden hører til, mens statusmarkeringerne viser registrerede forhold om virksomhedens status. Oplysningerne ligger samlet i CVR sammen med links til de indberettede dokumenter.

En branchekode er dog ikke i sig selv en markedsafgrænsning. Virksomheder med samme kode kan være vidt forskellige i størrelse og økonomisk profil. Derfor bør kodetrækket suppleres med regnskabstal for at se, om virksomhederne reelt opererer i samme segment, eller om nogle adskiller sig i omsætningsniveau, kapitalgrundlag eller resultat.

Praktisk kan man arbejde i to trin: først et bredt udtræk på branchekode og selskabsform som ramme, derefter en indsnævring via de regnskabsdata, der er knyttet til hvert CVR-nummer. Så undgår man at bruge tid på årsrapporter fra virksomheder, der aldrig var relevante for markedet.

Regnskabsstatistik som systematisk datakilde

Regnskabsstatistikken indberettes via faste skemaer. For store koncerner findes listen over de selskaber, der skal indberettes interne transaktioner imellem, på selve indberetningsskemaet. Det er relevant, når en koncern har flere CVR-numre, og man skal afgøre, om analysen sker på selskabs- eller koncernniveau.

Indberetningen har frister, og der findes vejledning og oversigt over, hvilke oplysninger der skal indberettes, og hvordan det foregår. Dermed er det kendt, hvornår nye tal bliver tilgængelige – nødvendigt hvis markedsafgrænsningen skal opdateres løbende.

Fra CVR-opslag til konkrete årsrapporter

Dokumentation for en enkelt virksomhed hentes trinvis fra cvr.dk. Gå ind på cvr.dk, brug søgefeltet på forsiden, og indtast virksomhedens navn eller CVR-nummer. Vælg den relevante virksomhed i resultatlisten. Siden med generel information vises; scroll ned til sektionen "Årsrapporter", hvor de indsendte årsrapporter er listet. Ved hvert regnskabsår er der typisk et PDF-link, som downloader og åbner regnskabet.

Når årsrapporten er åbnet, bør man orientere sig målrettet i den. Regnskabet kan have mange sider, så noter på forhånd, hvilke sektioner og nøgletal du skal bruge. Til markedsafgrænsning er det typisk omsætning, bruttofortjeneste og resultat før skat fra resultatopgørelsen, egenkapital fra balancen samt antal ansatte. Disse poster trækkes ud og føres ind i samme skabelon for alle virksomheder i udtrækket.

Nøgletal der kan belyse markedets aktører

Nettoomsætningen viser, hvor meget virksomheden har solgt for i årets løb. Den kaldes toplinjen og er den mest grundlæggende indikator for virksomhedens størrelse. Den er dog ikke altid tilgængelig: ikke alle virksomheder offentliggør omsætning, fordi det afhænger af regnskabsklassen. Mange mindre virksomheder offentliggør i stedet bruttofortjenesten, altså omsætning minus vareforbrug, som viser, hvor meget de tjener før driftsomkostninger.

Resultat før skat er overskud eller underskud før skat. Et positivt resultat betyder, at virksomheden tjener penge; et negativt resultat kan være tegn på problemer eller på en bevidst investering i vækst. Egenkapitalen er forskellen mellem aktiver og gæld og udgør den finansielle buffer. Positiv og voksende egenkapital betragtes som et sundt tegn, mens negativ egenkapital beskrives som et faresignal. Antal ansatte angiver det gennemsnitlige antal ansatte i regnskabsåret og giver sammen med omsætningen et billede af produktiviteten.

Afkastningsgraden beskriver, hvordan en virksomhed genererer overskud ud fra den indskudte kapital. Soliditetsgraden opgøres som egenkapital divideret med aktiver og viser, hvor stor en del af virksomheden der er selvfinansieret. Ifølge CVR Intel anses en soliditetsgrad over 30 % generelt som sund, mens under 15 % kan være et faresignal, særligt hvis den er faldende. Ifølge Virmo kan soliditetsgraden også sige noget om, hvor godt virksomheden er rustet til en eventuel økonomisk krise. Likviditetsgraden indikerer betalingsevnen. Overskudsgrad nævnes sammen med soliditetsgrad, afkastningsgrad og likviditetsgrad som nøgletal, der kan hentes på baggrund af de offentliggjorte regnskaber.

Nøgletal der belyser markedets aktører

Sammenligning på tværs af brancher og virksomheder

Rå regnskabstal har begrænset værdi isoleret set. Om en omsætning på 10 mio. kr. er god eller dårlig, afhænger af branchen, virksomhedens størrelse og historikken. Derfor er sammenligningsgrundlaget afgørende. Hos Virmo beregnes nøgletallene automatisk på baggrund af offentliggjorte virksomhedsregnskaber, og niveauerne sammenlignes med branchens andre aktører. Det viser, hvor en given virksomhed ligger i forhold til de øvrige.

Afkastningsgrad, soliditetsgrad og likviditetsgrad fremhæves typisk til denne positionering, fordi de kan holdes op mod tilsvarende tal for andre virksomheder i samme branche. Sammenligningen kræver dog, at man sammenligner samme størrelse på tværs af virksomhederne. Hvis nogle offentliggør omsætning og andre kun bruttofortjeneste, kan omsætningstal ikke bruges som fælles mål for hele gruppen. Så må man enten bruge bruttofortjeneste eller udelade virksomheder, hvor tallet ikke findes.

Sammenligning af nøgletal mellem virksomheder i samme branche

Flere års historik som grundlag for markedsudvikling

Et enkelt års regnskab siger ikke meget om retningen; flerårige serier er centrale. CVR Intel viser op til 5 års regnskabshistorik. Det gør det muligt at se, om virksomheden er i vækst, om resultatet er stabilt eller svingende, og hvordan egenkapitalen har udviklet sig.

Samme mønster kan læses på markedsniveau. Når omsætning, resultat og egenkapital for alle aktører i det afgrænsede udtræk følges over de samme år, fremgår det, om segmentet som helhed vokser, står stille eller skrumper, og om udviklingen drives af enkelte aktører eller er bred. En flerårig serie gør det også muligt at skelne mellem et enkelt dårligt regnskabsår og en vedvarende negativ udvikling. Det er afgørende, når man vurderer, om en aktør reelt er en del af markedet på længere sigt.

For enkeltvirksomheder kan historikken bruges som indikator for stabilitet og betalingsevne, når man vurderer en kunde, leverandør eller samarbejdspartner.

Flere års historik som grundlag for markedsudvikling

Praktisk anvendelse til markedsafgrænsning

Arbejdsgangen kan sættes sådan op: Træk først en bruttoliste ud fra CVR på branchekode, selskabsform og statusmarkeringer, så rammen om virksomhederne er defineret. Hent derefter de indberettede regnskabstal for hver virksomhed via CVR's sektion for årsrapporter eller gennem de strukturerede regnskabsdata. Registrér de samme poster for alle: nettoomsætning (hvor den findes), bruttofortjeneste, resultat før skat, egenkapital og antal ansatte. Beregn soliditetsgrad, likviditetsgrad og afkastningsgrad med de samme formler for hele gruppen.

Byg derefter femårsrækker for hver virksomhed, så vækst, stabilitet og egenkapitaludvikling bliver synlig, og sammenlign nøgletallene med de øvrige aktører i branchen. Virksomheder med markant afvigende tal skal først vurderes: hører de til samme segment, eller skal de ud af afgrænsningen? Til sidst dokumenteres afgrænsningen med de anvendte kriterier — branchekode, selskabsform, status, valgt nøgletalsniveau og regnskabsår — så det fremgår, hvorfor netop disse virksomheder udgør markedet.

Begrænsningerne bør fremgå samtidig: Omsætning er ikke obligatorisk at offentliggøre for alle regnskabsklasser. For store koncerner skal der desuden indberettes interne transaktioner mellem udvalgte selskaber i koncernen.

Vigtige punkter at huske ved markedsafgrænsning